BABY | Pusletid

Grin bare, men faktisk er det vores nye blespand, som har inspireret mig til at lave det her indlæg. Ja, ny blespand! Jeg ved godt, at man i princippet sagtens helt kan undvære en blespand, men helt ærligt – så orker jeg ikke at rende ud med bleer i baggården i tide og utide eller have den der tykke dunst af ble hængende konstant i luften i badeværelset. Vi har ingen vinduer og den beskedne udsuger i loftet kan ikke tage lugten.

Vi har (som så mange andre) brugt den gratis blespand, som vi fik fra Libero-pakken. Den var også vældig fin, men nu er den altså gået i stykker og er blevet smidt ud. So what to do? Faktisk var det på Michaels initiativ, at vi endte med en Tommee Tippee “lugtfri” blespand, og jeg er mildest talt totalt begejstret. Den fylder mindre og så har den taget lugten (indtil videre). Det er ikke som sådan for at reklamerer, men når man nu finder noget, der fungere, hvorfor så ikke dele? Og det gør jeg så. Hermed listen over udstyr til puslebordet, som fungere for os.

1 Pusleunderlag til pusletasken. Okay, faktisk ejer jeg slet ikke et pusleunderlag – men det står klart på ønskelisten (hvor har jeg bare haft brug for sådan et adskillige gange). Jeg er faldet pladask for dette underlag i Liberty stof.

2 Zinksalve er ikke noget vi bruger meget af, men det nu alligevel godt at have ved hånden, når numsen fra tid til anden bliver lidt rød. Det virker ihvertfald. Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på mærke-forskelle. Vi er nu meget glade for Matas’ zinksalve.

3 Refill til blespand Faktum er, at refill poser til blespande er dyre. Meget dyre endda. Og mon ikke det også er derfor, der er så mange, der vælger at undvære? Jeg ved det ikke, men jeg har ihvertfald fundet en producent, som laver refills til forholdsvis rimelige priser – og som passer til flere foreskellige blespandstyper. Tjek Inkobaby og se, om de har poser, der passer til din spand!

4 Blespand Som sagt har vi for nylig købt en Tommee Tippee spand og er rigtig glade for den. Kan kun anbefales (har du en blespand, du gerne anbefaler, så smid en kommentar under indlægget, tak!)

5 Bleer selvfølgelig! Igen, der er jo mange forskellige holdninger til bleer (fx pasform, udseende, materialer, sugeevne osv.). Vi (eller ja, mest Augusta) var for nylig med i en test på to forskellige bleertyper på markedet i to forskellige prisklasser. Du kan læse om bleerne og testresultaterne her. Vi bruger Aldi bleer. Billige og effektive. Bum.

6 Håndklæder Vi har en stak IKEA håndklæder liggende, som vi bruger, når der pusles – både som underlag og til at tørre efter. Det er nemt at vaske, og så slipper jeg for at bruge stofklude til formålet. Men det jo en smagssag.

7 Puslepude Jeg var fast besluttet på to ting, da jeg kiggede efter en puslepude. Den skulle være af plastisk (af rent praktiske årsager) og den skulle ikke være dyr. Så jeg endte simpelthen med at købe puslepude til 149,- fra Matas webshop. Den er i hvid plastik og fungere glimrende.

8 Baby vådservietter Der findes mange forskellige slags, og vi har ikke været lige heldig hver gang. Nogle gør A’s numse rød og andre virker helt perfekt, så det gælder lidt om at få pris og kvalitet/funktionalitet til at gå op i en højere enhed. Neutral Baby fungerer godt for os.

9 Engangsvaskeklude Faktisk er det først for nylig, vi er begyndt at bruge engangsvaskeklude. Jeg har i lang tid ikke helt kunne regne ud, hvordan jeg skulle få det til at fungere med hoved/hale fad and what not (helt sikkert en begynder-mor fejl!), men efter at et familiemedlem med to småbørn forsikrede mig om, at det var nemmere end alt andet,  gav jeg det en chance mere. Hun forklarede, at hun bare vred 2 stk op i varmt vand inden hun gik igang med bleprojektet og bum, så var den skiftning klaret. Og vupti, så nemt er det.

10 Uro Jeg har opdaget, at det er meget rart at have lidt at kigge på, når der skiftes ble. I starten havde jeg hængt en hjemmelavet Uro i filt henover puslebordet, men den har lidt den bitre død, efter Augusta fik fat i den. Nu er den blevet erstattet med et par store bolde i papir som disse fra Søstrene Grene, som hitter helt vildt. Vi er nået det stadie, hvor det nogle gange er en kamp at skifte ble i den forstand, at A forsøger at vende og dreje og rulle i stedet for at ligge stille. Her har det virket super godt at have et stykke legetøj liggende, som hun kun leger med ved bleskift.

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *