CIFF Kids SS15 modeshow

Igår eftermiddag befandt jeg mig i godt selskab. Jeg var nemlig til CIFF Kids modeshow sammen med min gode veninde Ann Alicia (bedre kendt som husmoderen), hvor flere af de førende tøjmærker præsenterede smagsprøver på SS15 kollektionerne. Selve showet foregik på en tagterrasse på toppen af Bellacentret, solen skinnede og vi sad selvfølgelig på forreste række sammen med alle de andre kameraglade pressefolk. Den slags VIP behandling kunne man nok godt vænne sig til!

Det er første gang jeg har været med til modeshow, så jeg sugede til mig af indtryk samtidig med, jeg sad klar med kameraet, når de søde unger spaserede forbi i foråret og sommerens upcoming styles. Jeg vil på ingen måde kategorisere mig selv som moderapporter indenfor børnetøj – selvom jeg selvfølgelig har en mening – men jeg vil nu alligevel gerne dele lidt stemningsbilleder fra showet.

SONY DSC CIFF KIDS SS15

Helt personligt var jeg ret begejstret for at se, at denim – og den dybblå farve i det hele taget – bliver en af forårets hotte tendenser indenfor børnetøj. Det er sådan en fin farve, som passer ligeså fint til piger som til drenge, synes jeg. Jeg er selv typen som elsker at hoppe i et par jeans, så måske er det derfor, jeg er stor fortaler for denim. Ihvertfald var blå en gennemgående farve til showet. Jeg kan nu også godt lide de sarte, douce farver, og dem var der da også flere af. Blandt andet faldet jeg pladask for et rigtig fint sæt fra Poppy Rose, som kommer i butikkerne i januar.

unnamed ciff1 ciff

Det eneste jeg faktisk ærgrede mig over ved hele oplevelsen var, at det simpelthen ikke var til at regne ud, hvilke mærke der var repræsenteret på catwalken. Jeg havde regnet med, at de forskellige mærke ville være repræsenteret individuelt eller at vi ville få tildelt en skriftlig oversigt. Men nix. Det eneste man kunne gøre var, at gætte sig frem, når man så noget, som var let genkendeligt. Og vi fik da også gættet os frem til et par stykker altimens vi diskuterede, hvorvidt vi kunne lide, hvad vi så eller ej. Hvad siger I?

SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Du kan finde mere om CIFF og de mærker, der var repræsenteret ved messen her.

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *