Denne uge…

… tog vi Augusta med på sin første tur i Zoologisk Have. Det er helt bevidst, at vi ikke har været der før, for vi ville gerne vente, til hun havde lidt mere glæde af det (især fordi årskort koster en mindre formue). Det er jo altid svært at vide præcis, hvornår de små poder begynder at synes sådan noget er sjovt, men vi valgte tilsynladende en god dag. Vejret var nogenlunde, og vi dukkede op som nogle af de allerførste gæster. Super hyggeligt sådan at gå rundt og have det næsten for sig selv, og så vækker Zoo altid gode minder – det var nemlig dér Michael og jeg var på vores første rigtige date. Augusta sov sig igennem hele den første halvdel af udflugten, men hun vågnede da op til sidst i strålende humør og klar til hilse på både geder, fugle og flodheste. første tur i zoo første tur i zoo2

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *