(Flere) klassikere dit barn vil elske

I sidste uge postede jeg et indlæg om klassiske børnebøger, og idag må jeg så tilføje yderligere 8 til listen. For nylig læste jeg et debatindlæg fra en mor, som efterspurgte ideer til børnebøger, der var værd at investere i til barnets værelse. Jeg er godt klar over, at der er mange nyere bøger, som også er værd at kaste sig over, men eftersom jeg endnu ikke er nået til det punkt, hvor Augusta og jeg kan kan læse en bog, som ikke er lavet af tykt pap (uden at hun river det hele i småstykker og putter det i munden), må jeg holde mig til de “gode gamle klassikere”, jeg kender og gerne vil give videre til hende. Udforskning skal der nok også blive plads til. Nogle bøger er bare geniale nok til at læse igen og igen, generation efter generation. Ja, det er vel derfor man tænker på dem som klassikere!

Her er 8 klassikere, som jeg husker fra min egen barndom. Kender du til nogen “nye” klassikere eller børnebøger, som dine børn er glade for, så skriv gerne en kommentar her på bloggen og giv det videre. Har du kreative læseheste derhjemme, så læs også indlægget om biblioteksbøger på Kærlig Hilsen Mor, hvor blogger  Kathrine anbefaler biblioteksbøger. God læselyst.

  • KARIUS OG BAKTUS
  • RASMUS
  • HALFDANS ABC
  • PEDERSEN OG FINDUS
  • PALLE ALENE I VERDEN
  • ABEL SPENDABEL BØRNERIM
  • OTTO ER ET NÆSEHORN
  • DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN (Den er jeg virkelig begejstret for!)

Kommentarer

  1. siger

    Åh, Strudsen Rasmus, den er god!! Den har Liam været helt vild med:) Og også Palle alene i verden. Den husker jeg selv fra da jeg var barn. Den er også blevet en klassiker herhjemme. Mht. ABC-bøger, så er det noget, vi har gjort os meget i, fordi Liam tidligt havde stor interesse for bogstaver. Vi har været sååå glade for Hr. Skægs bøger. De er simpelthen geniale! Meget bedre end Halfdans ABC, hvis du spørger mig:)

    • volkswick siger

      Ej hvor godt med noget input Kathrine. Har aldrig hørt om Hr Skæg, men googlede det lige og det ser da sjovt ud. Det må undersøges. Tak for tippet :)

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *