Fødselsdagsinterview

For knap en uge siden fejrede vi Augustas 2 års fødselsdag. Jep. Tiden går hurtigt – især når bloggen er blevet lagt lidt på hylden til fordel for en tidskrævende kandidatuddannelse og andre sjove projekter, jeg er gået igang med. Men min lille pige er ved at blive stor og der sker noget hele tiden. Så mor her er gået i tænkeboks og er kommet op med en ide til, hvordan denne (og alle de kommende) fødselsdage skal foreviges på en sjov måde. Jeg har lavet et fødselsdagsinterview! Jeg er faktisk lidt ærgelig over, at jeg ikke kom på det for et år siden til hendes første fødselsdag, men bedre sent end aldrig tænker jeg. Anyways, jeg har hygget mig gevaldigt med det, for i år er det mig der har svaret på spørgsmålene på Augustas vegne. Ideen er selvfølgelig, at hun fremover selv skal være med til interviewet og komme med sine egne svar.

FØDSELSDAGSINTERVIEW:

Hvor gammel er du? 2 år

Hvad er dit ynglingsdyr? katte og hunde (hvis mor er med til at klappe dem)

Hvad er din ynglingsbog? “Jeg kan altså ikke sove”, “Alfons Åberg” og “My first words”

Hvad fik du i gave? Et dukkehus, en dukke, et testel,  2 stole og en natlampe

Hvad var din bedste gave? Du er især glad for dit testel

Hvad er din ynglingsmad? Pizza

Hvad er din ynglings snack? Cherrios og saltstænger

Hvem er din bedste ven? Ninus (din tøjkanin)

Hvad er dit ynglingslegetøj? Legekøkken og legemad

Hvad er din ynglingssang? “Se min kjole”, “Pjerrot sa’ til månen”

Hvad elsker du at lege? Hoppe i sofaen og tumle med far

Hvad elsker du at lege udenfor? Du kan gynge i timer

Hvad er din ynglingsfilm? Masha og Bjørnen

Hvad kan du bedst lide at se i fjernsynet? Du gider ikke sidde stille og se fjernsyn. Du vil gerne se videoer med børnesange på youtube.

Hvad er din ynglingsfarve?

Hvad kan du lide at lave med din familie? Du elsker at “være med” til det de voksne laver, især lave mad (røre i gryden, hente ingredienser i skufferne, rulle dej på bordet)

Hvad gør dig glad? Opmærksomhed

Hvad er du bedst til? Du er rigtig dygtig til “selv at ville” og du er sød til at hjælpe med at rydde legetøj op.

Hvor vil du gerne hen på ferie? Mormor og morfar

Hvad vil du gerne være når du bliver voksen?

Hvad lavede du på din fødselsdag? På selve dagen var du i vuggestue. Senere gik vi tur, legede med balloner og spiste pizza.

Hvem var med til din fødselsdag? Mormor, morfar, Ulrik og Magnus

Gode ideer til flere spørgsmål modtages med kyshånd. Smid en kommentar nedenfor. Tak :)

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *