Kære Augusta | 1 år

Det har været svært at finde tid og overskud til bloggen de seneste uger, og derfor har der været lidt dødt herinde. Det bliver der snart lavet om på. I det hele taget halter jeg bagefter på alle fronter i mit liv lige nu, og forsøger virkelig at få indhentet alle de hængepartier, som gør, at bloggen hele tiden bliver sat til side. For jeg elsker at lave indlæg. Især har jeg en særlig forkærlighed for Kære Augusta indlæggene, som jeg løbende har skrevet. Egentlig havde jeg tænkt, at jeg kun ville skrive dem det første år, men jeg er ikke helt klar til at give slip på dem. Planen er, at jeg på et tidspunkt vil samle det hele i en bog, som Augusta selv kan få og læse, når hun bliver stor nok. Og nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive endnu et indlæg. Det er slet ikke blevet så fyldestgørende, som jeg gerne ville nu, hvor Augusta er blevet 1 år – for der er virkelig ikke noget som en første fødselsdag til at gøre en førstegangs mor fuldstændig sentimental og nostalgisk, vel!? Rigtig god weekend derude.

Kære Augusta,

Et helt år er gået siden du kom til verden og vendte fuldstændig op og ned på vores liv. Jeg har tænkt en masse på de store forandringer, som dit lille væsen har medført i vores og ikke mindst mit liv. En lille del af mig ville ønske, du havde kendt mig før jeg blev din mor. Så ville du bedre forstå, hvordan min nye rolle har formet og ændret mig til det bedre. Det seneste år har været berigende, hårdt, overvældende til tider og helt igennem ubeskriveligt fantastisk. Det jeg elsker allermest er at se den udvikling du gennemgår. Du er gået fra at være en lille og hjælpeløs baby til en livlig krudtugle med en mening om, hvad der skal foregå. Du har fået dine første tænder (4 tænder i undermunden – det sødeste ”underbid” jeg nogensinde har set), du kan gå, du kan selv drikke af kop og spise med ske og du er meget bevidst om, hvad der foregår omkring dig. Du nægte at sidde stille og vil allerhelst udforske, undersøge og underholdes. Du er (for det meste) fuld af godt humør, og så har du det dejligste glimt i øjet. Jeg elsker, når du griber fat om mit hoved og ivrigt trækker mig tæt på dig og giver mig et kram. Den bedste lyd i verden er din latter. Min verden går i stå, når du pludrer og forsøger at fremstamme dine første ord. Og mit hjerte smelter hver gang, jeg henter dig i vuggestue og gensynets glæde ingen ende vil tage. Du kravler hen til mig hurtigere end lynet, og begynder med det samme at vinke til alle børn og pædagoger. Du ved, vi hører sammen – dig, mig og din far.

Din trivsel kommer i første række, og vi vil bare så gerne have, at du har det godt. De seneste måneder har du været syg stort set hele tiden. Opkast, feber, forstoppelse. Du har været ked af det og hysterisk og sovet dårligt. Jeg kan næsten ikke bærer, når du har det skidt. Jeg er enormt dårligt til at være objektiv, og når du er ked af det, bliver jeg ked af det. Jeg tør næsten ikke tænke på, at det kun er begyndelsen, og jeg håber virkelig, at jeg bliver mere hærdet med tiden. Bedre til at trøste og være medfølende uden selv at blive fuldstændig hylet ud af den. Men ja, de sidste måneder har været en kamp for dig og for os. Vi har gjort vores bedste for at finde ud af, hvordan vi kunne hjælpe dig til at spise og sove. All the basics. Vi har været til lægen adskillige gange og håbet på, at nogen kunne gøre dit lille liv bedre. På din 1 års fødselsdag var vi til lægen igen, og blev endelig sendt videre til en specialist – du havde trods alt tabt dig 2 kg i løbet af den seneste tid. Samtidig holdt vi op med at give dig modermælkserstatning. Børnespecialisten erklærede dig sund og rask, og sagde, vi skulle begynde at give dig rigtig mælk i stedet for MME. Det har vi gjort – og det har virkelig været nat og dag. Efter et helt leveår med mavekneb, opkast, fordøjelsesproblemer og hård mave er der lys forude. Blot et døgn efter, vi havde droppet MME, sov du som en sten hele natten. Du fik appetitten igen, og jeg bliver hele tiden overrasket over, hvor meget plads du har i din lille mave til havregrød, frokost, aftensmad og vælling. Og jeg indrømmer gerne, at jeg, de første måltider, hvor du ivrigt åbnede munden uden at vi skulle ”snyde” dig med underholdning, fældede en lille forløsende tårer. Den første lorteble, som ikke lignede kaninekskrementer, var en sand sejr.  Livet bliver ligeså stille lettere at nyde, efterhånden som alle de altoverskyggende bekymringer bliver fortid. Og det hjælper selvfølgelig ikke, at jeg er en pylret og bekymret mor-type, som tager alle sorgerne på forskud.

Men jeg har virkelig lært en masse om mig selv og det, at være mor. Jeg har lært, at jeg kan udholde mere, end jeg troede; Jeg kan overleve på meget lidt søvn, også selvom det ikke er sjovt; Jeg har en ubetinget kærlighed til dig og  dine behov kommer før mine egne; Jeg bruger min alene-tid langt mere effektivt nu, end før jeg blev mor; en god tudetur kan rode bod på det meste; Jeg er dybt taknemlig for din far; og selvom det til tider er hårdt, er du det hele værd. Du er hårdfør og knuselskelig. Du beriger vores liv på så utrolig mange måder, som man ikke kan beskrive med ord, og som jeg aldrig havde forestillet mig muligt. Det er de små og simple ting, som virkelig betyder noget; det er tid, samvær og nærvær, som bør stå øverst på ønskelisten til hver en tid.

Det er ikke til at fatte, jeg nu er mor til en 1-årig. Jeg elsker det virkelig. Du var en skøn lille nyfødt baby, men jeg nyder dig faktisk mere og mere efterhånden som vi lærer hinanden at kende og din personlighed begynder at skinne igennem. Og jeg prøver virkelig hele tiden at minde mig selv om at påskønne den tid, vi har sammen lige nu. Ikke i morgen eller i næste uge, men i dag.

Du har udviklet dig enormt meget den sidste måneds tid. Du begynder så småt at tale (eller måske har du gjort det i lang tid, og vi har bare ikke opfanget gentagelserne i det, du har pludret). Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at dit første ord var ”mor” – men det er jeg ikke helt sikker på, det var. Til gengæld er der en håndful ord, som vi nu forstår. DAH betyder tak. MA-A betyder mor. ME-ME betyder sutteflaske (mælk) og nogle gange sut. BAH betyder bøh (som i borte, borte, tit, tit) og du bruger endda fagter med hænderne foran ansigtet. Og der er sikkert flere, som jeg i skrivende stund har glemt. Du bruger også tegnene for mere og færdig, men spise og drikke har du endnu ikke givet dig i kast med. Du elsker dyr – når vi ser en hund eller kat hviner du højt af begejstret og peger ivrigt. Puslespil er den helt store dille for tiden (altså at splitte dem ad, ikke putte brikkerne på plads. Du elsker at bladre i bøger og hive ting ned fra bogreolen. Hvis du fik lov, ville du gerne undersøge toiletkummen nærmere og det varer ikke længe, før du finder ud af, hvordan man åbner de nederste skuffer i køknet (som heldigvis er grebsfri og derfor lidt svære at regne ud).

Så tillykke med din første fødselsdag  lille skat og tak for et berigende år.

Jeg elsker dig.

Mor heart copy

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *