Kære Augusta | 10 måneder

Kære Augusta,

Jeg fatter det ærlig talt ikke – hvor blev lige de sidste 10 måneder af? Du er blevet så stor og selvstændig (du har din helt egen idé om, hvordan tingene skal foregå!). Så lad mig fortælle dig lidt om, hvem du er lige nu i en alder af hele 10 måneder.

Du er utrolig opmærksom på dine omgivelser, og der skal helst være gang i et eller andet hele tiden. Det der med at sidde stille hitter ikke særlig meget (kun hvis du er meget træt eller syg, som du er i dag), hverken på arm, på skød eller for dig selv – nej, du vil hellere stå op og øve dig i at gå. Og det gør du også rigtig godt; det med at gå, altså. Du tager ofte et par skridt helt selv, indtil det går op for dig, at der ikke er noget/nogen at holde fast i. Så skynder du dig at sætte dig på numsen. Far prøver at “øve” med dig, og laver en slags gå-bane mellem sofaen og fodskamlen. Først står de tæt på hinanden, derefter lidt længere væk og lidt længere væk igen – og du tager 1, 2, 3 skridt helt selv og uden at opdage det, fordi du blive distraheret af en masse sjove legesager, som far placerer skiftevis på sofaen og fodskamlen. Han er en listig én, ham far. Jeg prøver hele tiden at sige til ham, du nok skal komme til at gå helt uden hans hjælp, men han kan ikke lade være. Han elsker at “træne” dig til alt muligt (ligesom han også øvede dig i at rulle fra ryg til mave). Hvis du selv kunne bestemme, gik vi rundt overalt. Sammen. Hånd i hånd, så du kunne udforske hver en kvm. Du kan sagtens kravle, og gør det også til nød. Meeeen, så snart du øjner muligheden så rejser du dig op. Måske har du fået smag for det store overblik, man får, når man står op? Ihvertfald er der fart over feltet med dig i nærheden, og du er blevet virkelig dygtig til at gebærde dig uden at komme for slemt til skade.

Du er begyndt at klappe på livet løs, og du ligner en “flækket træsko” (som mormor ville sige), mens du gør det. Du aber efter på livet løs. Bliver der hostet, hoster du også. Laver man en sjov grimasse, prøver du dit bedste på at efterligne den. Bliver der grinet, griner du med. Bliver der vinket, vinker du også. Og bliver du angrebet af kys, kaster du dig over én med åben mund og går til angreb. Jeg er vil med det. Du kan finde på at gribe fat om mit hoved med begge arme og trække dig helt tæt på og “kysse” løs imens du griner. Nogle gange kommer dine grin helt nede fra maven, så hele kroppen gynger og hopper. Andre gange laver du nogle “høflige” og lidt påtagede grin – for eksempel har du gjort det et par gange, når far har haft putte-tjansen, og du ikke gider sove. Så stiller du dig op i sengen og pludrer, venter på han kommer ind og kigger til dig. Ligeså snart far kommer til syne, begynder du at grine det bedste, du har lært (påtaget, men meget kært). Det kan han ikke stå for, din far, så han begynder at lege lidt med og synes du er det dejligste væsen på jorden. Og bum – så har du snoet ham om din lillefinger i en alder af 10 måneder. Hvad skal det ikke ende med?

En anden ting, du er blevet ganske god til, er iPhone. Du har regnet ud, at man kan spille på den og se tegnefilm (primært Rasmus Klump og Mickeys klubhus, som er dine absolutte favoritter). Når vi spiller et pegespil, hvor nogle små brikker kan synge sange, når man trykker på dem, er du begyndt at bruge din pegefinger (fremfor bare at slå på skærmen med hele hånden) til målrettet at gå efter den gule stjerne eller den blå cirkel. Finmotorikken og koordinationen er selvfølgelig ikke helt på plads, men det er helt tydeligt, at du har fanget ideen med at pege. I det hele taget er du meget opmærksom og hurtig til at regne forskellige lege ud. For eksempel har du i lang tid syntes det var spændende at sidde på stuegulvet og putte mindre legesager ned i forskellige størrelser kasser. Når du har puttet en ting ned i en kasse, tager du kassen op og ryster den, så indholdet rasler (indtil det så falder ud). Nogle gange er legetøjet for stort til at blive puttet i en kasse, men så kravler du rundt og leder, indtil du finder en større en der passer. Og jeg synes selvfølgelig det hele ser så klogt og begavet ud. En anden (lidt mindre begavet leg) går ud på at smide alting ud gennem tremmerne på kravegården. Når du sidder for dig selv eller kravler rundt og udforsker, pludrer du på livet løs. I det hele taget “snakker” du som et vandfald. Din pludren er som regel det, vi bliver vækket af hver morgen, og det er en skøn og dejlig lyd. Flere af dine “ord” er efterhånden ved at være identificerbare. Mam-mam-mam betyder mælk og maar-maar betyder mor og mammmm-mmm betyder nogle gange tørstig og andre gange sulten (jeg håber snart du begynder at samle op på det baby-tegnsprog, vi har været i gang med i lang tid efterhånden og stadig øver).

Udover at du selvfølgelig er jordens dejligste og skønneste baby (selvfølgelig!), har den sidste måneds tid også været lidt af en rutsjebanetur på andre områder (det følger jo nok meget naturligt med i udviklingen). Din appetit har været meget svingende (og er det stadig), men det heldigvis fremad med at smage på lidt forskellig fingermad: ostehapse, kiks, brød, frugt osv – selvom maden stadig indimellem sætter din opkasterefleks igang. Du har også haft en periode, hvor du har klamret dig til mig og har nægtet at ligge dig til at sove både om dagen og om aftenen. Faktisk er du ret viljestærk på det punkt, og kan være vågen i timevis. Vi har både vugget dig i søvn og siddet ved din seng og aet og nusset dig, til du faldt til ro. I en uges tid vågnede du flere gange om natten, og var vågen et par timer, inden du igen kunne falde til ro. Èn nat vågnede du og var ked af det (hvilket ellers er meget atypisk), så jeg satte mig ved siden af din seng for at berolige dig. Så snart jeg satte mig, lagde du dig ned igen og puttede dig. Jeg aede dig i lang tid, og da jeg var sikker på, du sov, rejste jeg mig op for at liste hen til døren. I det sekund, jeg rejste mig, spærrede du øjnene op og begyndte at pylre igen. Det gentog sig et par gange. Du ville absolut kun slappe af og sove, hvis du vidste, jeg sad lige ved siden af. Fair nok. Sådan nogle nætter har vi haft et par stykker af. Rent søvnmæssigt har du ikke været helt dig selv og ikke til at regne med. Du har grædt i søvne flere gange, vækket dig selv, sovet uroligt og taget nogle meget korte lure om dagen (altsammen lige efter tigerspringsbogen! suk). Men det vender forhåbentlig igen på et tidspunkt. Lige præcis i dag er du syg med feber og snotnæse, og har du har kun sovet 20-40 minutter ad gangen i nat, så du er selvfølgelig udmattet. Kl. 12:30 – efter lidt frokost – faldt du endelig til ro i barnevognen på dit værelse (man må tage alle kneb i brug, når alle mangler søvn). Du skulle egentlig have været i vuggestue og sovet til middag dér for første gang i dag, men det bliver der ikke noget af. Ikke i dag ihvertfald. Nu må du skynde dig at blive rask og fri for feber og snotnæse, så du kan blive dit dejlige, glade selv igen.

Du er verdens dejligste baby, og jeg nyder at være sammen med dig.

Mor heart copy

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *