Kære Augusta | 18 måneder

Kære Augusta,

Du har rundet de 18 måneder, og livet suser derudaf med 120 i timen lige for øjeblikket. Det gør det ikke altid, men de sidste par uger kan jeg godt relatere til det, som mange mødre siger ”det går så stærkt og de bliver så hurtigt store”. Jeg synes nu ikke altid det passer. Faktisk føler jeg lidt, vi er taget en tur i tivoli og op i den gamle rutsjebane. Nogle gange tager vi turen op ad bakken i lange seje træk, og andre suser vi ned i lynende tempo. Turene op kan føles lange og svære, og i de dage, uger eller perioder, hvor vores rutsjebane er på vej op ad bakken, synes jeg bestemt ikke ”tiden går hurtigt”. Og jeg fanger nogen gange mig selv i at ønske, at vi snart ville nå til toppen af bakken og komme i gang med den lidt sjovere del af turen. Ideelt set var det bedre, jeg var i stand til at nyde hele turen og værdsætte de dage (eller nætter), som er op ad bakke. Jeg er ikke så god til det, men jeg øver mig. Heldigvis går ikke én dag, hvor jeg ikke føler mig heldig og taknemlig for dig og alt det, du bidrager med i vores lille familie. Trods din unge alder og dit meget umodne sprog, så har du for længst knækket koden til, hvordan du får mit hjerte til at smelte. I dag var ingen undtagelse. Du sagde nemlig ”moar” for første gang, sådan rigtigt. Pletskud. Lige i moderhjertet. Du har selvfølgelig sagt ”mor” før, eller i hvert fald forsøgt, men i dag var første gang, hvor du udtalte det klart og tydeligt – jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Forhåbentlig er det et tegn på, at vi er på vej mod en ny fase, hvor du begynder at sige flere forståelige ting. Jeg har flere gange haft lyst til at skrive lidt om, hvor frustrerende det er, når sprogudviklingen tilsyneladende er gået i stå. Det er snart længe siden, du begyndte at vise interesse for at snakke. Det har jeg vidst også skrevet om tidligere. Men det var ligesom om din interesse stoppede, da du havde lært at give udtryk for nogle af de mere essentielle ting som sut (mo-mo), mælk (me-me) og mere (me-arh). Jeg ved godt, at den slags udvikling kommer i ryk; jeg havde bare ikke regnet med, at peioden mellem rykkene ville være så lange. Det er skam ikke fordi jeg følger med i, hvornår du skal kunne og gøre hvad i forhold til en eller anden baby-udviklingsmålestok. Det er simpelthen fordi, jeg lige havde set lyset for enden af tunnelen. De få ord, som ikke var særlig åbenlyse for udeforstående, men som dog alligevel gav mening for dig og mig, gav håb om, at vi var på vej væk fra de der ”så forstå mig dog” frustrationer. Det er tydeligt at mærke, at du bliver frustreret, når dunpeger og pludrer efter bedste evne, og vi alligevel ikke forstår dig.

Augusta 18 mdr

Det sagt, så sker der hele tiden noget. Udover at du øver dig i at tale, så er det sjovt at se, når brikkerne falder på plads for dig. Fx er du helt med på, når det er puttetid. Du henter din bamse og din sut fra nederste køkkenskuffe og spankulerer begejstret ind på dit værelse for at finde en bog, der skal læses højt. Eller mest bare bladres i. Når du bliver puttet siger du ”go-na” og vinker, og får din flaske, som vi i øvrigt gradvist er ved at trylle om fra mælk til vand. Så tænder vi natlampen og lyset i gangen og giver dig ro til at sove. Som regel tænder jeg fjernsynet, så du kan høre at der foregår noget inde i stuen, selvom vi ikke nødvendigvis er derinde. Det er så rart, at du endelig er hoppet med på vognen med hensyn til at falde i søvn selv i stedet for, at det er en lang, trættende proces, hvor mor eller far hele tiden skal være indenfor rækkevidde – og helst kunne ses fra tremmesengen. Du var et sovemonster i en ret lang periode faktisk. Men efter et par dages kamp og en fast beslutning fra vores side om, at NU var det slut, er det den rene fornøjelse at have puttetjansen. Man får klart de bedste godnatkys og kram. Det eneste du stadig ikke er glad for er at få børstet tænder. Far er mere tålmodig og klart den bedste til at gøre tandbørstning sjovt og mere udholdeligt. Jeg derimod – uden at lyde ond – vil gerne bare have det gjort, og helst rigtig grundigt. Det synes du ikke er nogen fest, selvom du meget gerne selv vil lege med både tandbørsten og tandpasta. Du er stadig umådelig glad for at komme i bad – både i brusebad og karbad. Hvis man præsentere muligheden om et karbad for dig efter aftensmaden, stormer du ud på badeværelset, finder legekassen frem og putter hele indholdet op i badekarret. Du har heller ikke noget imod at få vasket hår og sæbe i øjnene hat du aldrig brokket dig over. Du elsker simpelthen alt ved det badekar, og det er da også hyggeligt at observere din leg, til trods for at din vandsjask kræver en del oprydning bagefter.

En anden ting, du kan blive virkelig begejstret over er iPhonen. ”Skal vi spille et spil?” bliver oftest efterfulgt af et meget højt ”Jaaaaaaaaa!” og en masse klappen i hænderne. Det var egentlig først i forrige uge, hvor du havde feber i et par dage, at du blev fanget af at sidde stille og spille spil, og jeg er overrasket over, hvor hurtigt du lærer. Du kan ligge puslespil helt selv og finde rundt i de forskellige apps uden problemer. Din ynglings er en sangleg app med en dame som laver fagter til forskellige børnesange, bl.a. hjulene på bussen, som du kan fagterne til i søvne nærmest. Nogle gange efter puttetid kan vi hører dig ligge inde i din seng og synge. Det er selvfølgelig sjovest hvis mor eller far (eller en anden voksen) gider kigge på, mens du synger og laver fagter. Det er klart. Der sker et eller andet magisk med din lille krop, når der er musik – og det er uanset genren. Du kan bare ikke sidde stille, og du er næsten ved at flække af grin mens arme og ben har en rytmisk fest. Det bliver sjovt at se, om begejstringen varer ved.

Elsker dig.

Mor.

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *