Kære Augusta | 2,5 år

Kære Augusta,

Når jeg kigger på dig, kan jeg slet ikke fatte hvor stor du er blevet. Du er vores (lille) store pige nu, og du er blevet så selvstændig. Der kommer hele tiden flere og flere ord på dit ordforråd, og selvom det ikke er alt vi forstår, så kan man begynde at føre en samtale med dig. Du gentager også ting, som vi siger. Fx siger du ”ja det er rigtig” og ”nej det må man ikke” og andre ting, som jeg kan høre du har fra mig. Jeg kan blive overrasket over de ting du finder på at kopiere og de ting, du ligger mærke til. Når jeg siger ”hvor er du god Augusta” så stikker du hånden frem til et high five og laver thumbs up. Der er næsten ikke noget bedre end at se dig udvikle dit sprog og begynde at have små samtaler med dig. Du fortæller gerne om ting, du kommer i tanke om vi har lavet eller spist. Også til fremmede mennesker vi møder i køen hos købmanden. Der er især én kassedame i Meny rundt om hjørnet, som du altid sidder og smiler stort til og viser ting, vi har lagt på båndet. I det hele taget synes du det er hyggeligt at møde nye mennesker. Når vi kører i klapvogn sidder du tit og peger på folk og råber ”se!” eller ”hva’ det mor?”. Det kan være lidt akavet for mig, men det er dejligt at du er udadvendt. Du kan lide at være sammen med andre, både børn og voksne, og du er hurtig til at dele ud af din kærlighed. Vi herhjemme nyder også godt af dit milde sind og gode humør. Selvfølgelig har du dårlige dage og tidspunkter, hvor dit ansigt lyser af ”ballade” (som din far kalder det), men for det meste er du bare glad. Du er heller ikke syg så ofte mere, og det hjælper selvfølgelig en hel del på både humør og overskud.

Du elsker at lege med dukker. I det hele taget er alt hvad der har med babyer at gøre (om de så er rigtige babyer eller dukker) enormt spændende, og vi skal altid lege baby på den ene eller den anden måde. Nogle gange finder du på, at det er mig der skal være baby, og så henter du tæpper og dyner til mig og dele dine sutter. Du kan også godt selv lide at være ”baby” og bliver puttet og nusset. Og så lukker du øjnene og siger ”Auguga baby sover”. Det får mig altid til at tænke på dengang du rent faktisk var en lille baby. Du kan også godt lide at lege at der er en baby inde i din mave (jeg ved ikke hvor du har det fra!) og så taler du en masse om ”Caroline baby mave” (Caroline er højgravid og det er bare spændende). Al din babyleg har fået mig til at købe et par rigtige dukker til dig, og det er bare et hit. Du leger med dukker fra du kommer hjem fra vuggestue til vi skal spise aftensmad. Dukkerne har selvfølgelig sutter man kan putte i munden og en sutteflaske, og så sørger du jævnligt for bleskift, sange og dyner og tæpper. De har det godt, de dukker. Det er lige før de er bedre end din elskede tøjkanin, som du sover med – men også kun næsten. Det er også et hit at lege med modellervoks og se Pippi Langstrømpe (og læse Pippi bogen). Fangeleg og gemmeleg elsker du også, selvom du ikke helt har styr på legene endnu. Det er mest spændingen i at blive fanget eller opdaget, som du synes er sjov. Noget af det sødeste du kan finde på er at tale til både dine dukker og bamser. Så kigger du på dem med store øjne og taler med en næsten hviskende blid stemme og afslutter næsten alle sætninger med ”okay?”. Det er hyggeligt. En anden ting der er hyggeligt er at lege frisør. Det foregår som regel på den måde, at du placerer dig ca 1 cm fra mit ansigt og går ombord i mit hår med børster, kam, elastikker og spænder. Det er hyggeligt fordi du er så koncentreret og nøjsom når du ”sætter hår”, og man bliver forkælet med kram og kys undervejs. Selv er du ikke helt så begejstret for at få sat håret, selvom det efterhånden er ved at være så langt, at elastikker er en nødvendighed. Dit hår krøller så fint, når det lige er blevet vasket, men det bliver hurtigt uglet og filtret.

Augusta 2015

Karbade og brusebade er stadig på hitlisten, men hårvask er og bliver en evig kamp som jeg ikke kan knække koden til. Det samme gælder putning. Henover sommeren har vi to været meget alene om aftenen ved sengetid (far har arbejdet på vores nye gamle hus, som vi flytter ind i til september) og du har fået en stor-pige-seng. Til min store skræk og rædsel lykkedes det dig at kravle ud af din tremmeseng, og så var den epoke ligesom slut. Du er rigtig glad for din store seng, og det er fantastisk at du selv kan stå op om morgenen. Det er knap så fedt, at blive vækket ved at du stikker din finger op i næsten på mig eller prikker mig i øjnene, og det har taget lidt tid at vænne sig til, at du pludselig bare står lige ved siden af sengen. Den første nat du skulle sove alene i din nye seng, kunne jeg næsten ikke sove, fordi jeg hele tiden lå og ventede på, at du pludselig ville stå ved siden af min seng som et andet lille spøgelse. Du kommer nemlig listende; også om natten. Og så er du høflig nok til at lukke alle dørene efter dig, når du kommer på besøg i soveværelset – i komplet mørke. Jeg har vænnet mig til at du dikker op om natten og om morgenen, men jeg har stadig ikke knækket koden til, hvordan jeg får dig til at blive liggende i sengen om aftenen. Hvis det var op til dig, skulle jeg sidde på din sengekant og synge og ae dig til du falder i søvn, men vi vil virkelig gerne lære dig selv at sove. Det har vi så gjort ved at sige godnat, når vi er færdige med at læse og synge sange, og minde dig om at du skal blive i sengen. Og så begynder ellers en laaaaang aften hvor du kommer listende ind i stuen og skal følges tilbage i seng. Det kan tage op til et par timer på en dårlig aften og det tager virkelig på min tålmodighed. Jeg har ellers læst fra de kloge mennesker, at du burde blive træt af al den renden frem og tilbage, men du er en meget vedholden lille en. Og så går der lidt for meget Alfons Åberg i den nogle gange. I hvert fald har du rigtig mange gode undskyldninger for, hvorfor du kommer rendende: ”hvor er sutterne henne mor?” (du har gemt dem under hovedpuden). Du kan også finde på at pille pude- og dynebetrækket af, tage nattøjet af og smide det hele på gulvet og komme ind i stuen og sige ”åh nej”. Ideer har du nok af – og selvom jeg virkelig forsøger mig med minimal-snak-og-bare-følge-ind-i-seng metoden… ja, så har vi bare ikke lige knækket koden endnu. Det værste er jo selvfølgelig, at det ikke lader til at være et problem, når far er hjemme. Men vi skal nok lære det – forhåbentlig inden længe. Til gengæld kan jeg prise mig lykkelig for, at du sover om natten og mest bare står op hvis du er blevet kold eller ikke kan finde din sut (du sparker altid dynen af om natten, så det kan være svært at regne temperaturen ud) – i hvert fald for det meste.

Og apropos sovning – Du skal opereres i næste måned (!!!!) Det er selvfølgelig ikke særlig sjovt, men samtidig er jeg også rigtig glad på dine vegne, for det betyder nemlig at du (forhåbentlig) kommer til at sove bedre og få mere lyst til mad. Besøget hos øre/næse-lægen var næsten en helt befriende oplevelse for mig, fordi jeg (endelig!) følte at der kom svar på en masse af de ting, som jeg synes har været udfordrende. Jeg havde faktisk forberedt mig på, at lægen nok ville sige noget i retningen af ”ej, det ser fint ud. Det vokser hun fra”. Jeg har hørt det så mange gange fra vores uduelige læge på Godthåbsvej. Når vi kom derop var der aldrig rigtig noget galt, selvom vi hele tiden forsøgte at insistere på, at noget måtte der jo være i vejen. Heldigvis var det en helt anden og meget befriende oplevelse. Hun kiggede på din hals og i dine ører og stillede en masse spørgsmål: ”har hun vejrtrækningsproblemer? Har du lagt mærke til at hun nogen gange holder vejret når hun sover? Spiser hun meget små portioner? Foretrækker hun bestemte typer mad? Hvordan er hendes sprog? Osv osv. Jeg havde det næsten som om hun måtte have været en flue hjemme på vores væg de seneste 2 år eller synsk. Jeg kunne nikke genkendende til det hele. Til at starte med sagde hun, at det ville være en god ide at formindske dine mandler og fjerne dine polypper og lave nogle små prik i ørerne. Men fordi du endnu ikke vejer 13 kg, må polypperne vente. I stedet skal du nu ”nøjes” med at have mindsket mandlerne og lagt dræn i ørerne. På dit ene øre har du et for højt tryk (svarende til når man letter og lander i en flyver) som gør at du ikke har den fulde hørelse, og det kan derfor være svært at tale helt rent og udtale ord. Det er nok heller ikke særlig rart, forestiller jeg mig. Heldigvis har du da aldrig rigtig brokket dig over ørerne. Mandlerne skal mindskes fordi der næsten ikke er noget plads i halsen, og det kan være en af årsagerne til at du a) nemt påvirkes ved forkølelse og b) ikke har den store lyst til mad og er ret selektiv i forhold til madens konsistens (det har jeg ellers prøvet at fortælle vores egen læge i over et år!). Det skal nok blive spændende. Jeg har selv været i fuld narkose flere gange, men jeg er ikke helt tryg ved tanken om, at du skal bedøves – så jeg prøver bare at tænke på alt det gode det vil gøre for dit liv fremover.

Ja, der sker meget i dit lille liv for tiden. Snart skal vi flytte i hus i provinsen, og så skal vi til at flytte vuggestue og i gang med en masse nye rutiner. Det er jeg ret spændt på (eller rettere betænkelig ved). Vi har været SÅ afsindig velsignede at få en (meget uventet) plads i præcis den institution vi ønskede. Vi havde kigget på flere, men den her er lille (12 vuggestuebørn og 2×18 børnehavebørn) og så var mavefornemmelsen der bare lige med det samme, da vi trådte ind ad døren. De virkede så søde og imødekommende og stedet var lyst og rart. Puha… vi er så kede af at skulle være fra Gyngehesten og alle de søde pædagoger der, som du elsker og snakker om i tide og i utide. Men forandring er nu engang en del af livet (og jeg er ikke særlig god til forandring) – men det er du forhåbentlig J

Jeg elsker dig højt højt højt min store, dygtige pige.

Mor

Kommentarer

  1. Caroline siger

    Amanda, det er så skønt at læse dine indlæg, da jeg har Sophia på samme alder og kan genkende så mange af tingene. Jeg måtte grine højlydt over det med putningen, da jeg heller ikke har knækket koden endnu og derfor også har en pige med en masse gode undskyldninger for ikke at falde i søvn..

    • siger

      Dejligt at du får lidt ud af det Caroline :) Det er så dejligt at høre at der er nogen derude som kæmper de samme kampe og dele ud af erfaringer. HVIS du knækker koden må du endelig sige til 😉

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *