Kære Augusta | Goddag hverdag

Kære Augusta,

I skrivende stund har du overgivet dig til en lur på sofaen. Det plejer du ellers ikke at ville, men her til morgen har du været sløj, pivset og ked af det. Du har drukket lidt saft og lidt mælk, og efter lægens anvisning prøver vi at give dig væske i små mængder indtil du kan holde det i maven. Din stakkel. Det skærer mig i hjertet, når du har det skidt – og efterhånden synes jeg det er ved at blive lidt af en hverdagskost.  Sidste uge var den første officielle “nye hverdagsuge” i den forstand, at du var hele dage i vuggestue, og jeg var til de første timer på universitetet. Og det er selvfølgelig både lidt sørgmodigt og spændende på samme tid. Selvom du officielt har været vuggestuebarn i knap 4 uger nu (og du har taget det hele i stiv arm), er det begrænset hvor meget du rent faktisk har været i vuggestuen. Allerede på 3. dagen fik feber og var syg i næsten en uge med hoste, snot og alt hvad dertil hører. Der findes næsten ikke noget værre, end når du er syg. Jeg er ikke særlig god til at håndtere feberkramper og opkast, og jeg bliver selv ret påvirket, sådan rent følelsesmæssigt, når du er skidt og dårlig.

Som sagt, var sidste uge den første hverdagsuge; Du var i vuggestue og havde nogle lange dage, hvor far hentede dig efter arbejde. Du har endnu ikke været ked af at blive afleveret dernede. Du smiler til pædagoger og børn, så snart vi træder ind ad døren, og du vinker, når jeg efterlader dig blandt legoklodser og bamser. Jeg krydser fingre for, det fortsætter. Jeg har været i skole, og har været godt nervøs for, hvordan det hele skulle gå. Efter 1 års barsel føler jeg ærlig talt, jeg har glemt alt, jeg engang vidste om at læse faglitteratur og skrive opgaver – ikke mindst hvordan man går til eksamen. Og jeg er stadig nervøs, men heldigvis er jeg positivt overrasket over de fag, jeg mere eller mindre valgte lidt i blinde. Og heldigvis er det jo mit sidste BA semester. Min største bekymring omkring vores nye hverdag har været (og er stadig) hvordan vi skulle få det hele til at hænge sammen sådan rent praktisk med lektielæsning, aflevering, hentning, arbejde og alle de andre praktiske gøremål. Det føles meget definitivt og underligt, at vi ikke bare kan stå op om morgenen, når vi har lyst og hygge med morgenfjernsyn og morgenmad i nattøj. Men der er ikke andet for end at forsøge os frem (det er vel sådan alle andre gør, der skal have sådan en ny hverdag til at fungere).

Men jeg må indrømme, at selvom du klarer din vuggestue start med godt humør, er jeg ked af det på dine vegne over, at du får raget samtlige sygdomme til dig. Jeg ville virkelig ønske det kunne undgås. I fredags begyndte du at skrante igen, og om aftenen stod det ud af dig i store stråler, og du fik feber. Det har været en sløj weekend. Igår aftes havnede du på skadestuen (med far og mormor) efter en samtale med akuttelefonen, fordi vi ikke har kunne holde maden i dig. Idag er du stadig sløj, afkræftet og har mistet det gode humør, du ellers altid har. Du har selvfølgelig ikke været i vuggestue i denne uge endnu – vores nye hverdag står lidt på stand-by. Faktisk har vi allesammen været hjemme, fordi du formåede at smitte både mig og din far. Igår kom mormor os heldigvis til undsætning og passede dig mens far og jeg skiftedes til at sove og kaste op. Den rene elendighed. Og jeg krydser virkelig fingre for, det snart er overstået. Sådan for good. Slut med feber og hoste og løbenæse, tak! Jeg glæder mig til du bliver rask og frisk og livlig igen.

It’s official. Vi er nu ude af barselsperioden og bevæger os ind i en ny og endnu ukendt epoke af vores fælles rejse som mor og datter. Spændende og nervepirrende. Og selvom det hele er startet ud lidt sløjt, så håber jeg virkelig på, vores nye hverdag kommer til at køre på skinner snart. Der har været så meget debat om vuggestuer og hjemmepasning den seneste tid, og føler jeg virkelig, vi har været heldige med vuggestue, pædagoger, dit åbne sind og den fleksibilitet, som det giver at være studerende. Vi skal såmænd nok overleve de næste 4 måneder.

Du er verdens dejligste lille pige.

God bedring, min skat og pøj pøj med vores nye hverdag.

Mor heart copy

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *