Kære Augusta I De første bisser

Kære lille Augusta,

Jeg ville sådan ønske, jeg kunne fortælle dig, at du er i topform igen. I et par dage i sidste uge, troede jeg faktisk, at nu var det hele overstået, og jeg så frem til nætter med søvn og glade hyggestunder. Men næppe havde jeg tænkt tanken, før du begyndte at få feber igen. Det eneste, du gider spise er enorme mængder vælling og mælk og en enkelt ostehaps i ny og næ. Man skulle tro, at du havde mere appetit efter næsten to uger på saftevand, men nej – kun mælk og til nød, lidt grød. Op til weekenden, begyndte du at være ret pylret og du har – mildest talt – sovet elendigt i lang tid. Det skærer mig i hjertet at se dig så ked af det og urolig, og det er frustrerende ikke at vide, hvad man kan gøre for at gøre dit lille liv bedre.

Men i lørdags fandt vi (heldigvis) årsagen til feberen. Du og jeg var i svømmehallen sammen med moster, og midt i vores hyggeligt plasken i varmtvandsbassinet, opdagede jeg en lille hvid spids i din mund. Jeg blev vildt begejstret, mildest talt; mærkede efter og tjekkede flere gange. Og det var rigtignok en tand. En del af mig åndede lettet op, for det at få tænder, er jo ingen sygdom – det er bare ikke særlig sjovt. Det forklarede jo straks din urolige adfærd de sidste par dage, din stakkel. Ømme gummer. De har været længe undervejs, de bisser, men nu er du officielt med på gebisvognen med hele to tænder i undermunden (de kom op med en dags mellemrum). Tillykke min skat. Det bliver begyndelse på en helt ny era med tandbørstning (yikes!) og mange flere pylrede dage (og nætter!) efterhånden som flere af de små tænder pibler frem. Jeg må indrømme, at jeg virkelig har nydt dit tandløse lille jeg, og jeg kommer nok også til at savne det lidt. Dine våde smækkys bliver ikke helt de samme, når først tænderne er kommet til frem.

Jeg ville sådan ønske, der var noget jeg kunne gøre for dig, og jeg krydser virkelig fingrer for, at vi snart er færdige for denne gang. Så spændende som det er med de første tænder, ligeså udmattende er det også for os allesammen. Det er helt tydeligt, at du er påvirket af det, og selv i vuggestuen har du været ked af det og var helt ved siden af dig selv, da far hentede dig forleden. Det ligner dig ikke. Det hjælper jo selvfølglig ikke, at du samtidig har scoret dig en ordentlig omgang forkølelse og søløvehoste. I forgårs var far forbi apoteket og købe Panodil Junior og noget bedøvende til gummerne. Men det er svært at sige, om det hjælper. Det håber vi. Jeg vil så gerne have, du er rask og har det godt. Din trivsel er jo centrum for vores lille familie. Og selvom det tager på kræfterne, så lærer vi virkelig at påskønne de hyggelige og gode øjeblikke, hvor alle er glade og tilfredse. Jeg glæder mig til du er helt på toppen igen, og jeg er spændt på, hvordan du mon vil se ud, når tænderne er vokset rigtig frem. Men indtil da må vi bare forsøge at lærer lidt af processen (og nyde den så godt vi kan), så vi er bedre “klædt på” til næste omgang ømme gummer.

Billedet taler for sig selv.

Jeg elsker dig.

Mor heart copy

Kommentarer

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *