Kære Augusta | Sommerferie recap

Kære Augusta,

Det lader til at efteråret så småt er ved at hale ind på det ellers så dejlige sommervejr. På sådan en dag som i dag, hvor det er overskyet og gråt, og hvor regnen siler ned udenfor, kan jeg ikke lade være med at tænke på den dejlige sommer, vi har haft Den har været varm, hyggelig og sygdomsfri. Jeg kunne ikke have ønsket mig noget bedre – og med sådan en sommer i bagagen, er det faktisk helt okay med mig, at kaldeneren nu snart byder på køligere dage.

Vi var så heldige at få fingrene i et skønt sommerhus i Jylland – med den bedste udsigt over marker, hav og århus by. Udover en dejlig stor have, var sommerhuset udstyret med en stor terrasse og en udestue, som fungerede som en perfekt ramme for den overdådige udsigt. Seriøst, jeg kunne godt vænne mig til at stå op til sådan et syn hver dag – også selvom jeg egentlig er mere til by end til marker og skov til hverdag. Indrømmet, den ene uge i Jylland fik mig næsten overbevidst om, at det er en god ide at købe et hus og få sig en meget tiltrængt have. Ih, hvor jeg dog glæder mig til det en dag (for det bliver ikke lige nu!). Hold nu op, hvor var det skønt at komme væk fra byen og lige få et pusterum fra hverdagen og vores vandte rammer. Og tiltrængt.

SONY DSC SONY DSC

Vi tog færgen fra Sjællands Odde til Århus – din første færgetur, og ikke nogen udpræget succes. Efter at have siddet ned i bilen i lang tid, havde du absolut ingen intentioner om at sidde stille. Du ville hellere løbe rundt på gangene, ind og ud mellem folk og lege med kæmpe LEGO i et hjørne af færgen. Ikke nogen god ide når man er en forholdsvis lille størrelse og alle færgens unger mellem 2 og 12 er i fuld sving med at slås om klodserne. Når vi prøvede at fjerne dig fra legeområdet blev du enormt sur og ville absolut ingenting. Det resulterede i mange interessant kommentarer og blikke fra intolerante medpassagerer. Ikke sjovt. Men til Jylland kom vi da.

Der var ingen problemer, da vi først var ankommet. Vi havde både babyseng, højstol, barnevogn og legetøj pakket ned i bilen uden problemer. Du nød al pladsen, både ude og inde, og synes det var skønt bare at få lov at rende rundt og følge med i alt. Ugen gik med at tage på udflugter og bød bl.a. på en tur til Mols Bjerge og Århus by. Du vænnede dig til de lange kørerture efterhånden, og det hjalp vel at vi var godt underholdt af Åh Abe på kassettebånd i bilen, og at du havde din Ludvig at putte med. Det første du gjorde, når vi satte os ind i bilen, var at tage sandalerne af og sætte de bare fødder godt til rette på mit ryglæn. Og så sad du ellers og nød udsigten og jammede til musikken med vind i håret (for det var meget varmt, og vi har ingen air condition i bilen).

IMG_2099 IMG_2093 IMG_2127 IMG_2088

Vi fik også besøg i løbet af ugen. Mormor, morfar og Magnus kom og overnattede og hyggede med os, og morfar og far tog på en lille fisketur, og mormor puttede dig i seng mens Magnus og jeg tog en aftendukkert i havet. Og ellers spillede vi kort, plaskede med vand, grillede og gik ture og nød de naturskønne omgivelse, for ikke at tale om det helt perfekte, varme sommervejr. Og så så du din første rigtige Disneyfilm sammen med morfar; Aristocats. Eller, egentlig var det mest morfar der så filmen, mens du tullede rundt i nærheden og legede lidt med lego, bøger og alt godt fra skabene.

Ynglingsmosteren og onkel K kom også på besøg en eftermiddag, hvilket – som altid – var et stort hit hos dig. Du elsker de to, og især Moster J. Det er vidst en tovejs ting. Vi tog på stranden, fløj med drage, grillede og spillede kort (da du var blevet puttet). Det var helt perfekt. Vi havde et par afslappende dage med familie og samtidig et par dage, bare os tre.
SONY DSC SONY DSC

Og hvor har det bare været dejligt, Augusta, at have tid til at “stop and smell the roses”. Helt bogstaveligt. Vi har plukket vilde brombær (dem elsker du!), gået lange ture, spist is på havnen, kigget på harer og rådyr i kikkert, leget med sand, soppet og tegnet. Vi har også været en tur på kirkegården i Randers, hvor din farfar og oldeforældre ligger begravet, og set det hus, din far boede i som dreng. I løbet af ugen sov vi i samme værelse alle 3 – noget vi ikke ellers har praktiseret siden du var 5 mdr. (med få sygdomsundtagelser). Og det har været hyggeligt bare at være sammen. Og få en pause fra hverdagen. Den slags ferie må der godt komme mange flere af.

SONY DSC IMG_2125 SONY DSC SONY DSC SONY DSC IMG_2046

Kommentarer

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *