Kære Augusta | Vuggestuebarn

Kære Augusta,

Jeg har haft svært ved at forestille mig, hvordan denne her dag ville være. Jeg har været nervøs, spændt og vemodig både på egne og dine vegne. Og nu kom dagen altså; dagen, hvor du satte dine små ben i vuggestuen for første gang. Egentlig kan man nok mest betegne det som et kort visit, hvor vi lige stak næsen indenfor og snusede lidt til det hele – men ikke desto mindre var det altså din første officielle dag som vaskeægte vuggestuebarn.

Jeg havde svært ved at falde i søvn igår aftes. Tankerne kørte rundt i hoved på mig. Hvordan ville du reagere? Hvordan ville jeg mon reagere? Det er ingen hemmelighed, at min lyst til at være hjemmegående mor er vokset mere og mere, og jeg prøver stadig at få brikkerne til at falde på plads, så det en dag kan lade sig gøre. Men indtil da, må vi bare glæde os over, at livet som studerende er enormt fleksibelt, og at vi på den måde kan bruge en masse tid sammen, selvom jeg skal gøre min uddannelse færdig, og ikke kan være sammen med dig hele tiden. Faktisk blev jeg helt lettet i dag, da en af de søde pædagoger på din stue, Gyngehesten, synes det lød som en god ide, at vi planlagde at bruge vuggestuen så lidt som muligt. “Børn har jo bedst af at være sammen med deres forældre i den alder. Det kan være ret udmattede for de små at være her en hel dag”, sagde hun. Amen til det. Jeg havde været lidt nervøs for, at de planlagde at have nogle meget faste rammer for, hvornår børnene skulle være mødt ind osv., men du kan komme, når det passer os og vores liv – og ikke vuggestuens. Så jeg er lettet og glad. Det var præcis dét, jeg havde håbet på, så dit nye vuggestueliv kan passes ind i mit studieliv og vores familieliv.

Pædagogerne var vældig søde og imødekommende; sådan den der sidde-nede-på-gulvet-i-skrædder-stilling-typer (bogstavelig talt)! Du tog det hele i stiv arm. Da jeg satte dig på gulvet, var du over alle bjerge og kiggede dig ikke engang tilbage for at se, om far og jeg stadig var der. Du var klar til udforskning, som du jo altid er. Du har krudt i bleen. Det dér hyggelige fænomen med at kravle over og sidde og putte på mors skød, når man bliver genert, er der ikke noget af (men måske det kommer?). Mens du var optaget af alt det nye, spændende legetøj og en dreng, der hedder Svend, snakkede far og jeg med pædagogen om dine sovetider, spisevaner og alverdens andre pratikker.

Imorgen skal vi fortsætte projekt “indkøring”. Jeg er sikker på, det nok skal gå, det her vuggestue-halløj, og måske er det hele ikke så tosset. Alle mine bekymringer og forbehold er ihvertfald sat på pause (og det er svært for sådan en som mig, som tit tager sorgerne på forskud). Jeg tror, du bliver glad for nærværet med de andre børn. Du elsker andre børn, og blev en anelse fornærmet, da en lille pige kravlede over i armene på pædagogen, da du prøvede at tage kontakt med din “æh æh” lyd og et stort smil.

Jeg elsker dig min pige. Min store pige.

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *