Kære Julemand

Jeg ved godt, der er længe til jul, men man kan jo næsten ikke undgå at lade sig påvirke af al den julestemning, der efterhånden er ved at indfinde sig på gader og stræder og i butikkerne. Eller er det bare mig? Ihvertfald er vi kommet tæt nok på julen, at jeg har givet mig selv lov til at vise nogle af Augustas julegaveønsker frem. I princippet er hun bedøvende ligeglad med gaver, har ingen idé om, at det snart er jul og bliver puttet kl. 19:00 juleaften alligevel – men julen er jo børnenes fest (og dermed også lidt deres mødres fest). Og netop derfor, må jeg jo godt drømme lidt om alle de lækre sager, man i teorien kunne putte under træet. Ik?

Selv har vi besluttet at holde igen med gaveregn i år og vente til Augusta rent faktisk begynder at forstå konceptet. Det vil sige, jeg har planer om at købe hende en praktisk ting såsom nattøj (hun vokser jo med lynets hast) og måske en ny bog, vi kan læse højt herhjemme. Men det er også det.

Hvor meget eller hvor lidt har I andre småbørnsmødre mon gjort ud af jeres barns første jul?

1 bObles er vel efterhånden snart en klassiker. Jeg kan godt lide bObles WILD NATURE udgaven (som Augusta iøvrigt er lidt for lille til at få gavn af)

2 Orla Kiely Numbers bogen i papudgave har været på ønskelisten længe, så måske er det den, jeg kommer til at købe til jul. Den har de fineste og farverige illustrationer.

3 Augusta har i forvejen to elefanter og to zebraer fra Holztiger, og denne giraf byder vi gerne velkommen i samlingen.

4 Strikket cardigan fra H&M. Rigtig fin!

5 Jeg er total begejstret for disse lidt atypiske babushka dukker fra Studio Matrvoshka Omm Design (Generelt er jeg blevet lidt opslugt af babushka dukker, så afvendt lige et indlæg om sådan nogle på et senere tidpunkt).

6 Lækre sokker fra H&M.

7 Suk. Er det ikke smukt? Eller det bare fordi jeg i forvejen elsker at tage billeder? Acorn webshop har de skønneste legeting i træ.

8 For nylig hat jeg forelsket mig i det her grafiske print af Aben fra Wonderhagen. Ville passe så fint på A’s værelse ved siden af hendes ABC plakat.

9 Jeg elsker de franske legetøjsmærke Janod og vil gerne eje det her fine puslespil på et eller andet tidspunkt.

10 Da Augusta var mindre havde hun 2 natdragter fra Joha, som vi var super glade for. De er så lækre. JOHA bomuldsnattøj grå/hvid.

11 Forleden skrev jeg et indlæg om Areaware. Disse Dove Tail Animals må gerne komme med på ønskelisten.

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *