Mød en mor | Maria

Hvis du, ligesom mig, er fuld af beundring over mødre, som jonglere bleer og amning x 2 – ja, nemlig – tvillingemødre! – og er du nysgerrig efter at vide hvordan i alverden de får det hele til at hænge sammen med to små børn på samme tid, så glæd dig til at læse med om ugens mor, Maria, som for nyligt har færdiggjort sin barsel med sine to tvillingedrenge.

Kan du fortælle lidt om dig selv? Jeg hedder Maria, er 33 år og uddannet jurist. På min første arbejdsplads efter endt uddannelse, mødte jeg Sune. Ca. fem måneder efter vores første kys flyttede vi sammen ind i en dejlig lejlighed på Frederiksberg, to måneder efter friede Sune, og i sommeren 2012 blev vi gift. Da der pludselig var to meget tydelige streger på graviditetstesten, og første skanning viste, at der også var to børn, besluttede vi os for, at børnene skulle vokse op i grønne omgivelser og med masser af frisk luft. Måneden før jeg fødte, flyttede vi derfor i hus lidt uden for Roskilde, hvor jeg i dag arbejder som anklager. Den 5. december 2012 blev Sune og jeg forældre til to sunde og velskabte drenge, Mads og Anton, så allerede inden vi kunne fejre vores 3-års kærstedag, var vi den familie på 4, som vi hele tiden havde ønsket.

Jeg er dybt imponeret over mødre, som klarer to småbørn på én gang (især efter jeg selv er blevet mor), og får lyst til at spørge: hvordan gør du det? Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke har været hårdt – og stadig er det. Med to små børn og kun to arme, har jeg ofte oplevet at føle mig meget utilstrækkelig. Men på den anden side er der jo en arm til hver, så jeg lærte hurtigt, hvordan jeg kunne få dem op på armene og bære dem begge på én gang. Og så havde jeg en gigantisk tvillingeammepude, som også var god, når jeg gerne ville sidde og hygge med dem, da de var små. Men jeg har tilbragt meget tid med at gå rundt og vugge et barn i hver arm.

Nu er det jo noget helt andet. Der er gang i dem hele tiden. De kravler hurtigere end lynet, og de rejser sig op af alt og går næsten uden støtte. Der er aldrig et kedeligt øjeblik her i huset.

Men de første måneder føltes det af og til som ren overlevelse.  Og så krævede det teamwork – min mand var hjemme de første tre måneder, og det var den bedste beslutning nogensinde. Nogle af mine bedste minder fra den første tid, er når vi sad i sengen og gav ungerne mad med få timers mellemrum, og vi sommetider var så trætte, at vi brød sammen i teenageagtige grineflip over, hvis en af ungerne bøvsede eller pruttede.

Hvordan får man hverdagen til at hænge sammen rent praktisk? Jeg tror, at en tvillingebarsel adskiller sig fra en “almindelig” barsel ved, at rutiner er ekstra vigtige. Det er næsten umuligt at håndtere, hvis børnene ikke spiser og sover samtidig.

Derfor er det også svært at komme ud, så længe børnene er så små, at der kun er meget kort tid mellem deres lure. Der er også mange steder, hvor der ikke er plads til en tvillingevogn, og så er det sværere, hvis de vågner og græder samtidig.

Men ellers var min barsel vel meget “normal”. En periode, hvor man nærmest er lænket til sofaen og amning/flaske, en periode med grød overalt, og så til sidst de rigtig sjove måneder, hvor man tager på tur og “snakker” med børnene om alt det, man ser.

Hvordan har du oplevet din barselsperiode? Jeg var meget nervøs for at skulle gå hjemme. Men samtidig betød det meget for mig, at drengene ikke kom i vuggestue, før de var omkring et år. Så måtte jeg “ofre” min trang til at komme ud, og det er jeg glad for, at jeg har gjort. Selvom meget af min barsel nok egentlig har været en kamp om at få drengene til at sove (og selv få lov til at sove), så har der været tusindvis af stjernestunder, og jeg har virkelig nydt mine dejlige børn. Og nu husker jeg kun alt det rigtig gode. Især sommeren var fantastisk. Vi har tilbragt mange timer med at udforske græs, blade og mariehøns under vores store æbletræ .

Hvordan har du oplevet overgangen fra barsel til vuggestue til jobstart? Heldigvis var drengene nysgerrige og glade lige fra første dag, de var i vuggestuen, og det er de stadig. Jeg savner dem helt vildt hele dagen, og tænker ofte på, hvad de mon nu laver, og om de er glade og hygger sig, men samtidig nyder jeg at komme på arbejde og få lov til at bruge min uddannelse og mit hoved på en anden måde.

Mød en tvillingemor | Maria

Hvordan (tror du) er livet som mor er anderledes med småbørns tvillinger? Selvom der er nogle praktiske begrænsninger, er der også mange flere glæder. Det er hårdt, men dejligt. Og jeg er sikker på, at alt det hårde arbejde bliver opvejet af, at de altid har en legekammerat og aldrig behøver at kede sig, hvis de ikke vil. Faktisk kan jeg slet ikke forestille mig kun at have ét barn, så jeg ved ikke, hvordan det er anderledes. Jeg ville i hvert fald ikke ønske det på nogen anden måde, end præcis som det er.

Hvordan oplever du forholdet mellem dine drenge? Der er simpelthen ikke noget bedre, end når de snakker sammen. Det virker som om, de forstår hinandens pludren. Og så har de opfundet denne her leg, hvor de snupper hinandens sut og selv tager den i munden. Så bliver sutten snuppet tilbage osv. osv. Og så griner de højlydt. De kopierer også hinanden.

Det er tydeligt, at de er meget glade for hinanden og helst vil være sammen.

Hvad er det bedste ved at være tvillinge-mor? Der er så meget, der er godt. Ofte tænker jeg, at det er synd for ikke-tvillingemødre.

Når de ser hinanden tværs over stuegulvet og lyser op i de største smil og storgrinende kravler hinanden i møde. Når de kravler rundt sammen og “hærger” stuen. Da Mads i sidste uge lagde sit hoved i Antons skød. At sidde med en på hvert lår og kramme. Når de samarbejder om at rykke en stol, få fat i et stykke legetøj el.lign.

Det er faktisk intet mindre end et lille mirakel at få to sunde og raske børn på én gang. Jeg tænker også tit, at tvillinger er heldige og har fået en særlig gave i hinanden.

Hvad er din største udfordring som mor til to? Jeg mangler en arm, for jeg kunne virkelig godt bruge tre. Der er selvfølgelig en del praktiske udfordringer, men det er også det. F.eks. når jeg skal hente og bringe børn. Jeg har jo som sagt kun to arme. Men så ryger den ene i en paraplyklapvogn og den anden på armen, og så går det alligevel.

Hvad havde du aldrig troet, du ville gøre (når du blev mor?) Lade være med at skifte t-shirt, fordi der kun var lidt gylp på… Jeg var dog meget træt i den periode :-)

Hvad gør du, når du skal forkæle dig selv? Smider mig på sofaen, selvom der er masser af vasketøj og legetøj overalt.

Hvordan kan man forberede sig på, at blive mor til to på én gang? Gjorde du noget særligt eller ville du gøre noget om? Jeg var slet ikke forberedt på, at der kunne være to babyer. Både min mand og jeg tabte fuldstændig næse og mund, da vi fik at vide, at det var der. Men da “chokket” først havde lagt sig, følte vi os meget heldige.

Jeg tror slet ikke, man rigtigt kan forberede sig på den forandring det er, at blive forældre. Hverken til en eller to.

Men hvis jeg kunne gøre noget om, så ville jeg have nydt graviditeten mere. Man hører om så meget, der kan gå galt, og jeg bekymrede mig meget – heldigvis helt uden grund.

Hvad mener du, er det vigtigste, du som mor kan give dine børn med i bagagen? Og gør du noget særligt for at klæde dem på til livet? Med den alder, de har nu, er det eneste, der rigtig betyder noget for mig, at de er trygge, glade og får masser af kram, kys og kærlighed, så skal alt det andet nok komme senere. Og så håber jeg, at de – måske netop fordi de vokser op som tvillinger – lærer at tage hensyn til andre og passe på hinanden.

Kommentarer

  1. siger

    Sikke et skønt indlæg!!
    Det er altid dejligt at høre fra andre tvillinge mødre :-)
    Da jeg fik tvillinger 2. gang, kom jeg i en ‘Tvillinge-mødregruppe’ og det var helt fantastisk at kunne dele det helt specielle med dem!
    Jeg har nu tvillinger på 7 år og på snart 2 år og det er virkelig fantastisk og hårdt 😉

    Mvh Cecilie

    http://blog.fashionmom.dk/

    • siger

      Hej Cecilie,
      Glad for du fik noget ud af at læse med :) Det lyder til at være et fantastisk spændende og hårdt eventyr at blive sendt ud på med hele 2 stk tvillingepar. Jeg har været forbi din blog og læst med før, super inspirerende.

  2. maria siger

    Man ved, man er en travl tvillingemor, når man tænker ‘hmm… Vi blev da gift i 2011 og ikke 2012’g:-) Og så burde min mor vist også have været nævnt – hvad skulle vi dog have gjort uden hendes hjælp:-)

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *