På kærestetur i London

Håber I har haft en god weekend! Det har jeg sandelig. Torsdag morgen slog jeg nemlig øjnene op (meeeeget tidligt!) til synet af Michael og Augusta, der viftede med flag og sang fødselsdagssang. Det var skønt. De – eller nok bare Michael – havde pustet balloner op i hele stuen og lavet nogle ret festlige amerikanske pandakager med lys, krymmel og vingummibamser. Festligt skal det åbenbart være, når mor her fylder 27 på en helt almindelig torsdag.

Men en helt almindelig torsdag, var det nu alligevel ikke. Jeg fik nemlig en helt uventet gave – en weekendtur til London med afrejse torsdag aften. Say what?! En weekendtur kun for mor og far. Lille A har nemlig været på sin første ferieweekend hos mormor og morfar, og hun har hygget sig gevaldigt. Og det har vi også. Bevares, jeg elsker at være mor til en dejlig og aktiv 1 årig, men jeg kan altså ikke komme udenom, at det at blive forældre også har været hårdt for parforholdet. Ihvertfald for vores. Kender I det?

Det er såmænd ikke fordi vi har et dårligt forhold, slet ikke. Faktisk synes jeg, vi udgør et godt team, når det gælder alle de praktiske familieting. Men vi har svært ved at finde overskuddet frem til de dybe samtaler og fingerfletning i en hverdag, som ofte er præget af søvnunderskud, planlægning og projekter. Den dyrebare voksentid om aftenen bliver tit brugt på at indhente alle de løse ender, og vi ender tit i hver vores ende af sofaen med hver vores bærbare. Jeps, total romantisk! Not. Selvfølgelig taler vi og laver ting sammen, men man kan vel sige, at Amanda og Michael på en eller anden måde er druknet lidt i de nye roller som mor og far og familie. På samme måde som jeg i lang tid følte, at Amanda i et stykke tid var druknet lidt i mor rollen. Og derfor var den her kærestetur også den perfekte fødselsdagsgave. Vi har haft mulighed for at zoome ud på vores forhold og lille familie og tage det hele op til revision uden at blive afbrudt af hverdagens gøremål, computer, fjernsyn og projekter. Det har været skønt bare at være Amanda og ikke mor i et par dage, og det har været mindst ligeså skønt at vandre London tynd hånd i hånd med barnefaderen, snakke om løst og fast, grine og have tid til rigtig at se hinanden uforstyrret i øjnene.

Og nu er det så, at jeg godt kunne tænke mig at høre, hvordan I andre gør det? – hvordan balancere I børn, familietid, alenetid, voksentid og alt det praktiske i hverdagen? Og genkender I mon noget af det, jeg skriver, eller er jeg virkelig den eneste som fra tid til anden har svært ved at genkende mig altimens jeg leger mor med 120 i timen? Og hvorfor virker alle andre mødre bare mega overskudsagtige, når man selv er ved at dø over at have været oppe siden 5:30? Ja, jeg spørger bare…

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *