Denne uge…

… har Augusta fået en gave fra mormor. Det varmer sådan om hjertet, når nogen har taget sig tid til at strikke noget specielt til Augusta. Jeg har i længere tid ønsket mig en guirlande i strik til Augustas værelse, og mormor (altså Augustas mormor) har været så sød at efterkomme min bestilling, og give sig i kast med endnu et strikkeprojekt. Egentlig skulle det være en julegave, men julen kommer åbenbart tidligt i år (jubii!). Garnet er købt i Søstrene Grene – de har altså virkelig mange fine farver – og man kan iøvrigt også købe en strikkeopskrift på strikket guirlande samme sted til ganske få kroner. Eller du kan finde en lignende opskrift her, hvis du har mod på et lille og forholdsvis overkommeligt projekt (siger jeg, som ikke selv strikker! – måske lærer jeg det en dag?). Nå, men her er vores skønne, tidlige julegave.

SONY DSC

SONY DSC

Flag

I modsætning til strikket tøj, som jeg jo også er rigtig glad for, holder denne her jo meget længere – og Augusta vokser ikke fra den foreløbig. Et godt alternativ til billeder på væggen. Så stor tak til mormor og rigtig god weekend derude.

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *